Hvem ved bedre end jeres kunder, hvad de efterspørger fra jer. Når I vil vide mere om, hvad jeres kunder synes om jeres forretning, så spørg dem! En af de bedste måder at skabe interesse for ens forretning er at involvere sine kunder i dagligdagen og have dem med til råds, når der skal tages vigtige beslutninger.
Er I ved at udvide jeres produktsortiment eller har I et nyt produkt eller ydelse, der skal markedsføres eller testes, så tag jeres kunder med på råd.
Gennem nyhedsbrevet har I mulighed for at lave afstemninger om udvalgte produkter, lave konkurrencer hvor jeres kunder kan komme med forslag til nye produkter eller I kan udlodde nogle nye produkter, som I gerne vil have afprøvet direkte på målgruppen.
Med nyhedsbrevet har I uanede muligheder for at få jeres kunder i tale. Gennem nyhedsbrevet kan I gøre nyhedsbrevsmodtagere til jeres helt eget testpanel eller advisory board og få hjælp af repræsentanter fra selve målgruppen til at udvikle jeres produkter eller ydelser. Og folk gør det med glæde.
Tænk at få indflydelse på sin ynglingsbutiks nye varer eller få lov til at teste helt nye varer, der ikke er kommet i produktion endnu. Mange i lige netop jeres målgruppe vil synes, at det er interessant at være med til at udvikle nye koncepter.
Når I ikke lige står over for store beslutninger, men bare gerne vil vifte lidt med flaget ude blandt jeres kunder. Så er nyhedsbrevet igen et glimrende redskab til at komme i dialog og få involveret dem i forretningen. Nyhedsbrevet bliver af mange brugt som envejskommunikation, hvor der kun bliver lagt op til budskaber fra afsender. Men ser I jeres nyhedsbrev som en måde at få aktiveret jeres kunder og få dem til at tale til jer, er der mange point at hente til værdien af jeres brand, og det har ofte en direkte effekt på bundlinjen.
Chocolatier Konnerup & Co. ville gerne lave lidt påskesjov med sine kunder og udloddede en lækker påskeæske blandt de nyhedsbrevsmodtagere, der kunne finde påskeharen inde på deres webshop. De der modtog nyhedsbrevet fik en ledetråd: Buona Pasque (God påske på italiensk) samt en kort guide til, hvad de skulle gøre, når de havde fundet påskeharen – der skulle klikkes på den, hvorefter der kom en formular frem som skulle udfyldes med navn og mail.
Som en ekstra lille gimmick kunne påskejægerne skrive en besked til påskeharen i formularen – og det gjorde langt de fleste, sjovt nok, hvilket helt uventet gav en stor og sjov mængde hilsner fra de mange kunder.
Det skal siges, at det selvfølgelig ikke var gjort helt nemt for nyhedsbrevsmodtagerne at finde påskeharen, den gemte sig nemlig meget strategisk under nogle helt nye produkter på webshoppen, som mange af kunderne ikke var opmærksomme på var kommet!