Adroid og iPhones har efterhånden indtaget en god bid af det danske mobilmarked. Og fra vi førhen brugte telefonen til det man dengang troede en telefon skulle bruges til - nemlig at ringe til andre, bruger vi i dag telefonen som et livsnødvendigt redskab til at spille Angry bird, til at finde vej med GPS, til at surfe på nettet og ikke mindst til at læse og sende mails når vi ikke lige sidder på vores pind.
Som alt andet tilpasses de forskellige medier til hinanden efterhånden som de udvikler sig. Derfor kan man nu også lave HTML nyhedsbreve som er tilpasset mobilens funktioner.
De fleste der har en Android eller en iPhone har sikkert lagt mærke til, at man i de HTML nyhedsbreve man læser på sin telefon kan klikke på et telefonnummer, og at mobilen herefter skifter fra email app’en til mobilens opringsmode klar til at ringe op til nummeret.
Denne feature kan du med fordel benytte langt mere aktivt i dine nyhedsbreve. Med en call-to-action knap der ikke er til at tage fejl af, kan du få dine nyhedsbrevsmodtagere til at ringe til dig direkte gennem dit nyhedsbrev. Som feature er denne specielt egnet til fx restauranter og take-aways, spa-steder, kiropraktorer etc. som lever af kunder der ringer og lægger bestillinger.
Men hvorfor ikke også benytte den mere aktivt i andre brancher i forbindelse med at få den personlige kontakt til ens kunder. Ved at gøre nyhedsbrevet mere ’mobilt’ skabes der større chancer for at få kontakt til modtageren her og nu.
Kontakt os for sparring eller mere information om email marketing på +45 3695 3410