Vi kan nu endelig præsentere vores nye hjemmeside og vores redesignede logo.
Vi syntes at det var blevet mere end på tide til at prøve vores metoder på egen krop.
De som allerede har arbejdet med os, kender vores proces og vores workshops når vi prøver at finde ind til kernen af en virksomhed og få baseret strategien for hjemmesidens rolle på de værdier og visioner for fremtiden, som virksomheden arbejder ud fra.
I vores helt egen proces har vi arbejdet med følgende værdisæt:
- Kompetence, kompetence, kompetence! Vi er specialister inden for online marketing og design og vi leverer kompetente løsninger og rådgivning til vores kunder.
- Brugervenligt og lækkert design. Alle vores løsninger skal give den bedste og mest interessante oplevelse for brugeren.
- Vi er her for dig! Fokus for alle vores løsninger er, at vi altid sørger for at give vores kunder og samarbejdspartnere den bedste hjælp til opdatering og videreudvikling af deres hjemmeside eller shop.
Succeskriteriet for vores virksomhed er at leve af vores kunders anbefalinger til andre virksomheder, som skal have ny hjemmeside eller webshop. Tilfredse kunder får vi kun af at være de bedste inden for vores felt, og vi vil til hver en tid gøre alt for at levere den mest optimale løsning og den bedste service til vores kunder.